Tegnestuen i historiske glimt
Tegnestuen får fodfæste
Eduard Troelsgård stiftede i 1960 tegnestuen i sit eget navn. Tegnestuen bliver hurtigt anerkendt blandt de unge arkitekter og bliver førende inden for kulturarvsbygninger.
Eduard Troelsgård bliver uddannet civilingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt (i dag DTU) i 1950 og er derefter soldat på Kronborg fra 1950-52. I de første år derefter arbejder han hos A.J. Moe, men bliver i 1960 selvstændig med firmaet af samme navn.
Tegnestuens arbejde kommer i de næste årtier til at tælle historiske bygningsværker som Amalienborg og Kronborg, herregårde, fæstninger og kirker. Det resulterer i et tæt samarbejde med Nationalmuseet og menighedsråd på over 500 kirker, mens Eduard stadig er aktiv. Siden er mere end 200 kirker yderligere føjet til tegnestuens sager.
Med Eduard i spidsen er tegnestuen især blevet kendt for at forløse arkitektens idé, uden at det ingeniørmæssige kommer i vejen. Igennem årene har tegnestuen modtaget en række udmærkelser for sit arbejde.
Sankt Nikolaj Kirke i Hvidovre bliver tegnet af Johan Otto von Spreckelsen. Det unikke ved kirken er udformningen af det kubisk kirkerum, hvor præsten ikke er hævet over menigheden, men samlet i en rundkreds på gulvet. Der, hvor Eduard for alvor sættes på prøve, er loftet, som er lavet som en sadel og kaldes en hyperbolsk paraboloide – dvs. en dobbeltkrum betonskal, der er beklædt med tagpap udvendigt og med kvadrater udført i fyrretræ indvendigt. Det skaber en meget fin loftkonstruktion, hvor man kan undgå søjler. Det var første gang man udførte den konstruktion i Danmark. Foto: Søren Kuhn
Sag 1 med Johan Otto von Spreckelsen
Eduard Troelsgård specialiserer sig allerede i de første år i helt nyt kirkebyggeri. Sag nr. 1 i arkivet er byggeriet af Sankt Nikolaj Kirke i Hvidovre i 1960.
Siden 1931 har den katolske kirke i Hvidovre været et lille kapel i en villa. Den katolske kirke i Danmark beslutter, at der skal bygges en rigtig kirke. Takket være venskabet til den katolske biskop i Danmark, Th. Suhr bliver det den unge, lovende, katolske, arkitekt Johan Otto von Spreckelsen, som får til opgave at tegne kirken. Det bliver starten på et tæt samarbejde igennem mange år mellem den danske arkitekt og Eduard Troelsgård.
Kirken er romersk-katolsk, og bygningen bliver præmieret af Hvidovre Kommune som en ”… god og smuk nybygning.”
Johan Otto von Spreckelsen har arbejdet på Vilhelm Wohlerts tegnestue. Vilhelm Wohlert skriver følgende i en anmeldelse i bladet Arkitektur: ”Det er sjældent at møde et sådant håndværk i tidens kirkebyggeri.”
Kirken er netop ikke et resultat er særlige tendenser i perioden. Kirken er derimod så arkitektonisk stærk og uafhængig af perioden, den bliver bygget i, at den i mange år efter opleves som smuk.
Arbejdet med kirken i Hvidovre fører til, at Eduard Troelsgård også bliver ingeniør på de tre øvrige danske kirkebyggerier af Johan Otto von Spreckelsen samt hans eget hus. De får et fremragende samarbejde og venskab indtil Spreckelsens død i 1987.
Kirken i Hvidovre er et kapel i en lille villa fra 1931 indtil Sankt Nikolaj Kirke opføres i 1960 af Eduard Troelsgård og Johan Otto von Spreckelsen.
Tæt tilknytning til den katolske kirke
Eduard Troelsgårds tilknytning til det katolske samfund i Hvidovre forklarer, hvorfor han som ingeniør er med bag byggeriet af Sankt Nikolai Kirke og siden adskillige kirkebyggerier og restaureringer af flere andre katolske kirker.
Eduard f. 1927 er katolik og kommer allerede i barneårene med sin mor i den katolske kirke i Hvidovre. Her synger han i drengekoret, hvor han møder Johan Otto von Spreckelsen, som siden bliver anerkendt for ’ La Grand Arche’, den moderne triumfbue i Paris, der i nutiden anses for et mesterværk i moderne arkitektur.
Tegnestue fra soveværelset i Holte
I de første to år ligger tegnestuen i soveværelset i Eduards private hjem på Malerbakken 27 i Holte, nord for København.
Ove Madsen, som er civilingeniør (fætter til Eduard og ansat hos A.J. Moe) gennemgår beregningerne på Sankt Nikolaj Kirke i Hvidovre i 1961. Samarbejdet fungerer godt og han bliver året efter ansat hos Eduard Troelsgård. På det tidspunkt har Eduard også ansat en teknikumingeniør og de tre udgør dermed tegnestuen de første år.
Eduard Troelsgård får igennem Johan Otto von Spreckelsen god kontakt til de unge lovende arkitekter. Han bliver samarbejdende ingeniør for forskellige kendte kirke- og restaureringsarkitekter som bl.a. Inger og Johannes Exner i forbindelse med Islev Kirke, Præstebro Kirker og Holger Jensen på Fuglefjord Kirke på Færøerne samt Vilhelm Wohlert i forbindelse med Sankt Antoni Kirke.
Ove Madsen, Ture Vester og arkitekt Mogens Hansen på tegnestuen på Christianshavn.
Det nye kreative miljø på Christianshavn
I 1962 etablerer Inger og Johannes Exner en tegnestue på Overgaden Neden Vandet 49 på Christianshavn. Mellem brosten, bolværk og de gamle huse fra 1700-1800-tallet er Christianshavn arnested for nye og kreative miljøer – ikke mindst på den gamle kasserne i Wildersgade.
Eduard Troelsgård rykker ud af soveværelse i Holte og lejer sig nu ind på Exners tegnestue. Det nye fællesskab mellem de to tegnestuer udvikler sig til et tæt samarbejde, og parallelt med arkitekterne opbygger Eduard Troelsgård sin rådgivende ingeniørvirksomhed med ekspertise inden for kirker, restaurering og murværk.
Inger og Johannes Exner får med deres restaureringsarbejder og kirkebyggerier i de år stor indflydelse på, hvordan man senere har forholdt sig til kulturarven.
Også arkitekterne Jan Gehl, der arbejder på Exners tegnestue fra 1960 til 1965, og Mogens Hansen kommer til at præge tegnestuen. Jan Gehl bliver bl.a. senere kendt for sit arbejde med byrum og byplanlægning i bl.a. New York, Sydney og skriver bogen ”Livet mellem husene”.
Overgaden Neden Vandet 49
Exners hus – et markant værk i dansk boligbyggeri
Eduard Troelsgård høster også hurtigt anerkendelse for sit arbejde som ingeniør blandt arkitekterne på Exners tegnestue. Sag nummer 2 i arkiverne er ikke mindre end arkitektparret Inger og Johannes Exners eget hus i Skodsborg, som de tegner til sig selv i 1959-1961.
Huset anses senere som et markant værk inden for dansk boligbyggeri, fordi det bryder med de materialer og detaljer, som er kendetegnet ved traditionelle parcelhuse fra første halvdel af 1900-tallet.
Inger og Johannes Exners hus i Skodsborg. Foto: Lars Gundersen
Det tætte samarbejde med Exner
Samarbejdet fortsætter i mange år, og da Inger og Johannes Exner i 1965 rykker til Aarhus, (Johannes får en stilling som lektor og siden professor på Arkitektskolen i Aahus), fortsætter samarbejdet på den fælles tegnestue på Christianshavn i årene efter.
Listen af sager sammen med Inger og Johannes Exner tæller bl.a.:
- 1959-61 Inger & Johannes’s eget hus Højagervej 11, Skodsborg
- 1960-65 + 1977-85 Midtsjællands Efterskole, Hvalsø
- 1960-69 Præstebro Kirke, Herlev
- 1961-69 & 1987 Haslev Seminarium & idrætsbygning
- 1962-70 Islev Kirke, Rødovre
- 1963-71 Hald Ege Kirke, Viborg
- 1966-73 Täby Kyrka / Tibble Kyrka (Mogens Jørgensen kunstner)
- 1963-82 Trinitatis Kirke (renovering)
- 1963-81 & 1983-85 Rundetårn & lejligheden
- 1979-83 Trinitatis Sognegård
- 1985-93 Søllerød Sognegård
Trinitatis Sognegård
19 kirkebyggerier med anerkendte arkitekter
Foruden sit tætte samarbejde med koryfæer som Johan Otto von Spreckelsen, Inger og Johannes Exner, Holger Jensen, Rolf Graae, Vilhelm Wohlert, Fogh & Følner med flere, er Eduard Troelsgård med bag nybyggeri af kirker og sognegårde.
Fra 1960 til 80’erne opføres over 10 nye kirker med flere forskellige arkitekter. I alt 19 nye kirker bliver det til.
De nye kirker er i hovedtræk traditionelt, murede bygninger. Det gør, at tegnestuen udvikler en betydelig indsigt i kirkebyggeri herunder konstruktioner, revner og stabilitet. Det kommer også tegnestuen til gode i forbindelse med restaureringer af middelalderkirker, da tegnestuen tiltrækker opmærksomhed på sin specialistviden.
1960 Sankt Nikolaj Kirke i Hvidovre (Johan Otto von Spreckelsen)
1960-1969 Præstebro Kirke, Herlev (Inger og Johannes Exner) – et kubisk kirkerum
1962-70 Islev Kirke, Rødovre (Inger og Johannes Exner)
1963-71 Hald Ege Kirke, Viborg Inger og Johannes Exner)
1966-73 Täby Kyrka/Tibble Kyrka (Inger og Johannes Exner samt Mogens Jørgensen kunstner)
1969 Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg (Johan Otto von Spreckelsen)
1970 Margrethekirken i Valby (Vilhelm Wohlert og Rolf Graee)
1974 Vangede Kirke (Johan Otto von Spreckelsen)
1979-1982 Christianskirkens Sognegård (Inger og Johannes Exner)
1979-83 Trinitatis Sognegård (Inger og Johannes Exner)
1982 Stavnsholt Kirke i Farum (Johan Otto von Spreckelsen)
1985-93 Søllerød Sognegård (Inger og Johannes Exner)
I 1991 laver tegnestuen et kort over de kirkesager, som den har været involveret i. Her er det tydeligt, at Eduard frem til 90’erne har travlt med kirkesager i hele Danmark. Kortet bliver kun vedligeholdt i få år derefter, men ville i dag have haft tre gange så mange nåle.
Lektor på Kunstakademiets Arkitektskole
Sammenarbejdet med de mange danske arkitekter giver Eduard Troelsgård en god forbindelse til Kunstakademiets Arkitektskole i Charlottenborg. Her bliver han ekstern lektor inden for bærende konstruktioner, historisk bygningsteknologi og restaurering, hvor han underviser generationer af arkitektstuderende indtil 1995.
Tegnestuen udvider med unge ingeniører
I 1969 går det stærkt for det lille firma. Eduard Troelsgård udvider med de to unge ingeniører Arne Pedersen og Kurt Jacobsen i løbet af få måneder. Arne og Kurt er studiekammerater fra Den Polytekniske Læreanstalt og bliver senere medejere af tegnestuen.
Ove Madsen, der har været med siden den spæde start i soveværelse i Holte, er stadig en fast del af tegnestuen i 1969. Ture Vester, der også underviser på Kunstakademiets Arkitektskole, er kommet til nogle år forinden.
I løbet af årene får Eduard Troelsgård også etableret et tæt samarbejde med koryfæer som bl.a. Erik Møller og Jens Fredslund fra Erik Møllers tegnestue (Jens Fredslund arbejdede hos Erik Møller, men blev siden direktør og kgl. bygningsingeniør), Hans Munk Hansen, Gunilla og Karsten Rønnow. Flere er kongelige bygningsinspektører, hvor Eduard Troelsgård derfor bliver valgt som ingeniør.
”Vi kom i de sidste år af 60’erne. Jeg har nogle billeder af det kollektiv, jeg boede i, hvor jeg har skulderlangt hår, fuldskæg og bukser med hjerter på. Det var ikke helt normalt for ingeniører at se sådan ud dengang, men der var ingen fordomme på tegnestuen.”
– Kurt Jacobsen
Inspirerende miljø på tegnestuen
På tegnestuen er en familiær stemning og en flad struktur. Sammen med arkitekterne hos Inger og Johannes Exner har de fælles kontordame og frokoststue. Det fører ofte til lange debatter over frokostbordet mellem arkitekter og ingeniører og lægger grobunden for et årelangt samarbejde.
Eduard er i disse år voldsomt optaget af sit arbejde. Han er altid på forkant med den nyeste fagviden. Han læser de nye anvisninger fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), følger bygningsstatiske meddelelser, som han flittigt deler ud af på tegnestuen.
Eduard Troelsgård er i disse år samtidig så optaget af sine egne opgaver, at han ifølge de unge ingeniører ”svæver over vandene”. Og netop dét er formentlig med til, at han også bliver et forbillede og en smule alfaderligt.
”Vi bliver voldsomt influeret af arkitekternes diskussioner om æstetik og arkitektur. Noget, vi jo slet ikke havde lært på ingeniørskolen. Men det betød også, at vi lærte at vurdere opgaverne ud fra æstetiske og arkitektoniske synspunkter.
– Kurt Jacobsen
”Det miljø vi var en del af, blev et væsentlig grundlag for firmaets måde at tænke og arbejde på.”
– Arne Pedersen
”For søren da, hvor vi så op til ham … Han var sådan lidt alfaderlig.”
Arne Pedersen
Eduard Troelsgaard definerer nye bevaringsidealer
Brugen af de rette materialer til restaurering optager Eduard meget. Det nytter ikke at bruge cement til at reparere murværket. Det bruges forkert mange steder i 60’erne.
Sammen med en restaureringsarkitekt Curt von Jessen, som er leder af laboratoriet for bygningsrestaurering ved Kunstakademiets Arkitektskole, udvikler de metoder, som siden er alment brugte.
Eduard definerer i arbejdet med restaureringer også en række bevaringsidealer i form af nøgler, som han giver betydning. Ingeniøren kan med idealerne dermed spille en aktiv rolle i restaureringsdebatten. Bevaringsgrundlaget er et vigtigt udgangspunkt for arbejdet med de historiske bygninger.
Nøglebegreberne kan restaureringsarkitekter i dag nikke genkendende til og er senere beskrevet i bogen ’Middelalderens konstruktioner’ af de to senere partnere Svend Jakobsen og Jeppe Steen Andersen. Bogen udgives i 2012 i samarbejde med Teknologisk Institut, Murværk, med støtte fra Kirkeministeriet.
Partner og ingeniør Jeppe Steen Andersen påpeger desuden, hvordan tegnestuen anno 2020 er optaget af holdningsdannelsen og diskursen omkring historiske bygninger:
Nøglebegreberne kan restaureringsarkitekter i dag nikke genkendende til og er senere beskrevet i bogen ’Middelalderens konstruktioner’ af de to senere partnere Svend Jakobsen og Jeppe Steen Andersen. Bogen udgives i 2012 i samarbejde med Teknologisk Institut, Murværk, med støtte fra Kirkeministeriet.
Partner og ingeniør Jeppe Steen Andersen påpeger desuden, hvordan tegnestuen anno 2020 er optaget af holdningsdannelsen og diskursen omkring historiske bygninger:
Den efterhånden meget omfattende erfaringsopsamling leder også til, at Eduard Troelsård medvirker som forfatter til en række bøger som bl.a. ”Bevaringshåndbogen” og ”Kirkens murværk”. Eduards evner til at regne på tryklinjer i murede hvælvinger kommer desuden med i det store svenske værk: ”Äldre murverkshus”.
”Normer på europæisk niveau fylder meget i dag. Vores opgave er at se kritisk på normerne, fordi de ikke nødvendigvis er lavet for at tilgodese de bevaringsværdige bygninger. Spørgsmålet er ofte, om normerne er rimelige at trække ned over en given bygning. Her bygger vi vores argumentation på traditioner i håndværksfaget og tidligere regelsæl.”
– Jeppe Steen Andersen
Fodbold i Raadvad i 1981 mod/med Erik Møller Arkitekter
Fredagsudflugt til Trekronerfortet i 1989
Stærkt sammenhold med arkitekterne
Det stærke faglige samarbejde med arkitekterne betyder, at der også skabes et familiært miljø og et tæt sammenhold og netværk på kryds og tværs.
Det giver sig udslag i en lang række fælles sommerudflugter med bl.a. fodbold i Raadvad Nord for København, runde fødselsdage med taler og adskillige julefrokoster. Hver gang med både familie, kolleger, samarbejdspartnere, arkitekter og ingeniører.
På Verdensudstilling i Japan
I 1970 kommer tegnestuen med på Verdensudstillingen i Japan. Ture Vester som er ingeniør på tegnestuen og underviser på Arkitektskolen, eksperimenterer med pneumatiske konstruktioner. Det resulterer i, at tegnestuen står for udformningen af den danske pavillon ved Verdensudstillingen i Osaka sammen med indretningsarkitekterne Jesper Tøger og Thorkild Ebert.
Tegnestuen rykker til Gotland, Skåne og Blekinge
Eduard Troelsgård får mange kontakter via nordiske fora. I Stockholm får han en god kontakt til arkitekt- og restaureringsekspert Hans Ponnert fra Rigsantikvaren, som bringer Eduard Troelsgård og Kurt Jacobsen til Gotland, hvor de skal være med til at oplære svenskerne i at opsætte varmeinstallationer. De to danske ingeniører er derfor med i et pilotprojekt i tre udvalgte kirker ud af 100 kirker på øen. Opgaven var at lære svenskerne, hvordan man projekterede nye varmeinstallationer i Danmark
Den gode relation fra projektet på Gotland fører senere til, at Kurt Jacobsen er med til at renovere varmeinstallationerne i over 30 kirker i Skåne og Blekinge i samarbejde med arkitekt Hans Ponnert.
Kurt Jacobsen har været med til at etablerer nye varmeanlæg i over 200 middelalderkirker i Danmark gennem årene.
Aldrig på kompromis – kvaliteten altid i højsædet
Firmaet er i 22 år personligt ejet af Eduard Troelsgård. Eduards hustru, Lis Troelsgård, står for regnskab og økonomi. Trods Lis’ mange frustrationer om, hvordan firmaets økonomi kan påvirke familien og børnene derhjemme, forbliver firmaet et enkeltmandsfirma med en række ansatte helt indtil 1982. Her omdannes det til aktieselskab for at sikre familien.
Hverken Arne Pedersen eller Kurt Jacobsen husker, at de som medarbejdere på noget tidspunkt bliver involveret i økonomien. For Eduard handlede det nemlig kun om én ting:
”Klimaet i kirkerne er ekstremt vigtigt, da det er afgørende for at bevare kulturarven. Senere kom vi tilbage for at undersøge, om kirkerne levede op til retningslinjerne. Jeg husker, at man i nogle enkelt kirker havde skruet for meget op for varmen, fordi organisten mente, det var bedre for orglet. Men her slog myndighederne hårdt ned og truede med at trække det tilskud på flere millioner svenske kroner Menighedsrådene havde modtaget, hvis de ikke makkede ret. Det var virkelig alvor: Kirkerne skulle passe på deres kulturarv.”
– Kurt Jacobsen
”Det var meget magtpåliggende for Eduard, at vi altid skulle levere det bedste – uanset sagens økonomi. Det var ikke noget med at gå på kompromis – hverken med tid eller kvalitet. Løsninger skulle altid være de bedste, fineste og helt rigtige. Vi var i de første mange år ikke involveret i sagsøkonomien.”
– Kurt Jacobsen
Stribevis af studieture til kirker, kloster og teglværk
Eduard Troelsgård tjener sine lommepenge som arbejdsdreng på byggepladser i Hvidovre, hvor familien bor. Det gavner ham senere i sin karriere, fortæller han i et interview i Kristeligt Dagblad i 2004, fordi han som ingeniør ikke bare kender boligbyggeri fra tegnebordet.
Senere tager han hele tegnestuen med på flere faglige studieture – bl.a. en større rundtur i Nordjylland til kirker og klostre. En af turene går også til Sønderjylland, hvor tegnestuen besøger et teglværk og ser på kunst.
Tegnestuen besøger et teglværk og ser på kunst.
”Det var helt klart Eduards fortjeneste, at vi kom så meget ud. Dengang sad mange bare på kontoret og tegnede, men Eduard mente, at vi skulle ud i virkeligheden og se det, vi tegnede. Jeg husker stadig, da jeg som ung ingeniør første gang blev sat til at føre tilsyn på Vangede Kirke med Johan Otto von Spreckelsen. Det var noget af en mundfuld for en ung forsagt ingeniør som mig.”
– Arne Pedersen
Fra ung og håbefuld til medejer
Eduard har gode kontakter, og opgaverne kommer i en lind strøm. I I990 er virksomheden vokset til 12 medarbejdere. Svend Jakobsen, der er blevet ansat på tegnestuen i 1986, er lektor på Kunstakademiets Arkitektskole, historiker og forfatter til en række bøger om kirken udvikling op gennem Europa.
I takt med at virksomheden udvider tænker Eduard Troelsgård mere og mere på at sikre virksomheds fremtid. Han tilbyder Arne Pedersen og Kurt Jacobsen at blive optaget i ejerkredsen. De er ikke i tvivl, for virksomheden er i alle årene inde i en spændende udvikling:
Grundlaget for firmaet er det store kendskab til mange arkitekter, som Eduard har bygget op. I løbet af de næste fem år kommer Eduard mere og mere sporadisk i firmaet. Han løfter dog stadig en del kirkeopgaver, som siden bliver overtaget af Svend Jakobsen, som bliver partner, da Eduard går på pension i 1996.
”Nye sager kom væltende ind i en lind strøm. De var fuldstændig forskellige fra gang til gang. Det var virkelig spændende sager. Det var aldrig kedeligt arbejde. For når en opgave var færdig, kom der bare en ny spændende opgave. Og sådan blev det ved og ved – også efter Eduard var gået på pension.”
– Kurt Jacobsen
Studieture og Verdensudstilling – helt i Eduards ånd
Da Kurt Jacobsen og Arne Pedersen bliver partnere løfter de arven fra Eduard med traditionen for at tage på verdensudstilling og studieture. Studieturene er ikke bare teambuilding. Det er i høj grad også fagligt, relevante ture – helt i Eduards ånd.
Verdensudstillingerne i Sevilla 1992 og Hannover 2005
På selve Verdensudstillingen kan man se de nyeste tendenser inden for konstruktioner, installationer og klima tiltag – især i Sevilla i 1992 og senere i Hannover i 2005 er det tydeligt. Der bliver også brugt meget tid (eller mere) på at studere kulturarvsbygninger. I Sevilla og Cordoba kigger ingeniørerne på La Mesquita med sine ca. 800 søjler og Katedralen i Sevilla, som er en af verdens største med verdens største altertavle.
Verdensudstilling i Japan 2000
I 2000 er tegnestuen på verdensudstilling i Japan og her besøger de verdens største træbygning i Nara. Nara huser også en blokhusbygning fra 600-tallet. Desuden ser de skrinene, som i 1400 år er blevet genopbygget hvert tyvene år.
Studietur til Nordfrankrig i 2013
I 2013 besøgte tegnestuen Nordfrankrig. Det er her, at gotikken opstår, idet Normannerne opfinder ribbehvælvet, som bliver indbygget i romanske kirker, der ellers har haft fladt loft. De første ribbehvælvinger er fra omkring 1105 til 1135. Og det er normanniske bygninger som Sankt Etienne i Caen og katedralen i Durham, der er kandidater til at være de første kirker med ribbehvælv.
Ca. 1140-44 får Sankt Denis i Nordparis en ny koromgang, hvor abbed Suger beslutter, at hvælvribberne skal føres til gulvet. Og man indser at kræfterne ligger i ribberne. Derfor kan man fjerne væggene og erstatte dem med store glasmalerier. Dermed får man et af de store skift i arkitekturen fra en muret vægarkitektur til en muret skelet arkitektur. Og gotikken er undfanget. Selve fødslen af gotikken sker med Notre Dames i Paris, der planlægges efter disse principper fra starten af byggeriet, som påbegyndes 1163.
Milano 2015
En anden vigtig tur er verdensudstillingen i Milano 2015. Ikke så meget på grund af udstillingen, men fordi turen gjorde det muligt, at se de gamle cistercienserklostre i Lombardiet. Den almindelige byggesten er her tegl. Og det er herfra man fra omkring 1152-53 importerer lombardiske bygmestre til at lære danskerne at brænde teglsten og mure efter disse principper.
Det er vigtigt at forstå, at den danske arkitektur står i gæld til disse internationale strømninger, som kan spores tilbage til Rom, Grækenland og old Egypten, hvor grækerne og romerne har meget af deres viden og kundskaber fra.
Her ses tegnestuen foran den danske pavillon i Sevilla i 1992.
”Når der hvert 5 år var verdensudstilling, tog vi afsted med hele holdet. Når man har brugt en uge ude i verden, boet sammen, spist sammen og oplevet og set en masse, så havde vi et rigtig stærkt hold, når vi kom hjem, som kunne arbejde godt sammen de næste fem år.”
– Kurt Jacobsen
Historisk arkiv igennem 60 år
Frederiksberg Slot, Kronborg, Amalienborg, Brahetrolleborg, Frederiksborgmuseet, Christiansborg Slotskirke, Sankt Petri Kirke, Trekroner Søfort, Trinitatis Kirke, Gammel Dok, Udenrigsministeriet i Eigtveds Pakhus m.m. er blot nogle af de steder, Eduard og tegnestuens ingeniører har sat sit præg på med restaurering, modernisering eller nybyggeri. For ikke at tale om de mange hundrede kirker i hele Danmark og Sydsverige.
En af tegnestuens styrker er derfor også det enorme arkiv, som har været arkiveret i papkasser og i ringbind i over 60 år.
”Når for eksempel en kirke i Nordjylland skulle renoveres, så skete det tit, at Arkitekterne ringede og spurgte, om vi lå inde med tegninger og materiale, for meningsrådet kunne ikke finde noget. Jeg tror, at jeg har fået opkald 20-30 gange, hvor jeg har fundet tegninger og beregninger frem, vi tidligere har arbejdet med.”
– Kurt Jacobsen
Eduard Troelsgård på udstillingen Kirken i centrum i 1992.
”Lige nu (2020) er jeg i gang med Stegekirke og kan se, at Ove Madsen for 42 år siden projekterede det luftvarmeanlæg, som jeg nu er i gang med at renovere. Så vores arkiv er og har været en utrolig styrke i alle årene.”
– Kurt Jacobsen
Kunstens konstruktioner
Med nysgerrigheden over for materialeegenskaber og konstruktionernes virkemåde har tegnestuen har også haft et meget naturligt afsæt i forhold til at løse konstruktioner i kunsten. Kunstneren Bjørn Nørgaard har været hovedleverandør bag en række konstruktive opgaver for tegnestuen. Netop samspillet mellem form og konstruktion er helt centralt, når kunstværkernes idé skal realiseres. For tegnestuen er det ofte meget krævende og meget berigende at kunne tage del i den proces.
I processen omkring udviklingen og designet af de bedste løsninger, bringes ofte en kombination af fysiske modeller og virtuelle beregningsmodeller i spil. I arbejdet med kunstens konstruktioner er det netop er processen, der er vigtig for resultatet.
Nåleøjet er en prisbelønnet skulptur af billedkunstner og professor Bjørn Nørgaard. Tegnestuen har stået for projektering af stål- og granitkonstruktionerne.
En ny generation træder til
I 00’erne sker atter en udvidelse af ejerkredsen over en længere årrække for at sikre fremtiden i det rådgivende ingeniørfirma. I 2005 træder Lars Kurt Nielsen og Jeppe Steen Andersen ind i firmaet, og i 2018 optages Tom Hansen i ejerkredsen, da Arne Pedersen udtræder.
Allerede i 2011 træder Kurt Jacobsen ud, men fortsætter frem til 2020 i virksomheden. Året efter sit 50-års jubilæum siger han:
Professorkontor med arkiv i lange baner
Helt ind i 00’erne ligger kontoret på Christianshavn. Der kommer flere ansatte til, og tegnestuen bærer præg af mange års arbejde med de bevaringsværdige bygninger. Især fagligheden prikker til den nyankomne og unge ingeniør Tom Hansen, da han søger ansættelse på tegnestuen i 2009:
”Mine opgaver igennem alle årene har været lidt ligesom landskabet omkring mit sommerhus, hvor der er mange kæmpehøje som: Christiansborg Slotskirke, da den brændte – her var jeg i 5 år. Kronborg i 12 år og Roskilde Domkirke som fast VVS-ingeniør i mange, mange år. Så kom alle pakhusene på havnefronten i årevis. Vi startede med Eigtveds Pakhus som det første. Senere blev Gammel Dok med Statens Værksteder for Kunst og Håndværk og Dansk Arkitektur Center, Nordatlantens Brygge, mange ambassader osv. Sådan kunne jeg blive ved. Det har været utroligt spændende – hele vejen.”
– Kurt Jacobsen
Udvidelse af ejerkredsen, 25. august 2005. Bagerst fra venstre Arne Pedersen, Kurt Jacobsen, Svend Jakobsen. Forrest fra venstre: Lars Kurt Nielsen og Jeppe Steen Andersen.
”Det faglige stod ud af alle hylder. Der var byggesager i ringbind på hylder på væggene over alle skrivebordene. Der var byggesager i kasser på gulvet og på bordene. Folk sad så tæt, så for at få fat i sagsmapperne skulle man række ind over hinanden. Det lignede et professorkontor.”
– Tom Hansen
Fremtiden tegnes i Kødbyen
Tegnestuen ligger helt frem til 2018 på Overgaden Neden Vandet 49. Nye tider kræver dog nye og luftige rammer med mere plads. De nye partnere Lars Kurt Nielsen, Jeppe Steen Andersen og Tom Hansen vælger at flytte tegnestuen ud af de historiske lokaler på Christianshavn til større og lysere lokaler i Den Hvide Kødby på Vesterbro i København.
Christianshavn med brosten, bolværket og lyden af reb, som klaprer mod masten, skiftes nu ud med det nye, hippe Vesterbro, hvor Den Hvide Kødby er blevet hjemsted for kreative erhverv og spisesteder. De rå industribygninger er omdannet til fælles og åbne kontorlandskaber, hvor arkitekter og ingeniører på kryds og tværs af tegnestuer inspirerer hinanden og udveksler erfaring.
Adressen hedder nu Flæsketorvet 75. Det nye fællesskab huser både arkitekter og rådgivende ingeniører. Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S tiltrækker efter flytningen en række nye, yngre medarbejdere.
En mester går bort
Eduard Troelsgård træder ud af firmaet i 1996, men er konsulent i en række år derefter. Han har dog fortsat tilknytning til sit livsværk.
I de sidste mange år af sit otium kæmper han med helbredsproblemer. Men selv når det ser sortest ud, lader han sig fylde med taknemmelighed over alt det, der stadig kan glæde én i livet. Det fortæller han i et interview i Kristeligt Dagblad 2004, hvor han stadig er konsulent.
Eduard Troelsgård (f. 1927 i Stokkemarke) går bort i april 2020. Han blev 93 år. Med Eduards død er en af de største og mest centrale skikkelser inden for restaurering af kulturarvsbygninger forsvundet. Eduard Troelsgård har været en højt respekteret ingeniør for moderne arkitekter. Han har især været kendt for at kunne forløse arkitektens idé – uden at det ingeniørmæssige kom i vejen.
”Eduard besad en betydelig, personlig integritet. Den bestod i tolerance, tålmodighed og loyalitet over for sine medarbejdere og klienter. Det havde han et ry for.”
– Svend Jakobsen
Detektivarbejdet er vores arv – det skal vi værne om
Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S er stadig den dag i dag optaget af holdningsdannelsen og diskursen omkring historiske bygninger. Firmaets forankring i historiske og bevaringsværdige bygninger er således kun blevet stærke gennem årene.
Flere af ingeniørfirmaets opgaver er blevet hædret med Europa-Nostra-prisen. Det gælder bl.a. restaureringen af Christiansborg Slotskirke efter en voldsom brand i 1992. Samtidig har tegnestuen arbejdet på flere af de bygninger, som er på UNESCO’s Verdensarvsliste, høstet anerkendelse for sit arbejde med kulturarven samt modtaget en række udmærkelser. I 2020 bliver Sagnlandet Lejre tildelt den sjældent uddelte Amalienborgprisen for rekonstruktionen af Danmarks største vikingekongehal fra oldtiden. Også her er Eduard Troelsgård rådgivende ingeniører på opgaven.
Stifter Eduard Troelsgårds ånd præger stadig tegnestuen – heller ikke næste generation ønsker at ændre på tegnestuens navn. For de historiske bygninger, fagligheden og ansvaret for kulturarven er stadig det fundament, som Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S bygger på.
”Det, som betyder allermest for mig i mit arbejde, er det detektivarbejde, som ligger i at arbejde med en historisk bygning. Et gammelt hus har været igennem mange ombygninger og restaureringer igennem tiden, og her har vi en forpligtelse til at være bygningens talerør for eftertiden – præcis som Eduard selv har gjort alle årene.”
– Lars Kurt Nielsen