Tegnestuen i historiske glimt

Ingeniør Eduard Troelsgård bliver i starten af 60’erne og de følgende årtier anerkendt blandt store danske arkitekter. Tegnestuen på Christianshavn manifesterer sig i løbet af få år som førende specialist inden for restaurering af kulturarvsbygninger.

1960

Tegnestuen får fodfæste

Eduard Troelsgård stiftede i 1960 tegnestuen i sit eget navn. Tegnestuen bliver hurtigt anerkendt blandt de unge arkitekter og bliver førende inden for kulturarvsbygninger.

Eduard Troelsgård bliver uddannet civilingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt (i dag DTU) i 1950 og er derefter soldat på Kronborg fra 1950-52. I de første år derefter arbejder han hos A.J. Moe, men bliver i 1960 selvstændig med firmaet af samme navn.

Tegnestuens arbejde kommer i de næste årtier til at tælle historiske bygningsværker som Amalienborg og Kronborg, herregårde, fæstninger og kirker. Det resulterer i et tæt samarbejde med Nationalmuseet og menighedsråd på over 500 kirker, mens Eduard stadig er aktiv. Siden er mere end 200 kirker yderligere føjet til tegnestuens sager.

Med Eduard i spidsen er tegnestuen især blevet kendt for at forløse arkitektens idé, uden at det ingeniørmæssige kommer i vejen. Igennem årene har tegnestuen modtaget en række udmærkelser for sit arbejde.

Sankt Nikolaj Kirke i Hvidovre bliver tegnet af Johan Otto von Spreckelsen. Det unikke ved kirken er udformningen af det kubisk kirkerum, hvor præsten ikke er hævet over menigheden, men samlet i en rundkreds på gulvet. Der, hvor Eduard for alvor sættes på prøve, er loftet, som er lavet som en sadel og kaldes en hyperbolsk paraboloide – dvs. en dobbeltkrum betonskal, der er beklædt med tagpap udvendigt og med kvadrater udført i fyrretræ indvendigt. Det skaber en meget fin loftkonstruktion, hvor man kan undgå søjler. Det var første gang man udførte den konstruktion i Danmark. Foto: Søren Kuhn

1970

På Verdensudstilling i Japan

I 1970 kommer tegnestuen med på Verdensudstillingen i Japan. Ture Vester som er ingeniør på tegnestuen og underviser på Arkitektskolen, eksperimenterer med pneumatiske konstruktioner. Det resulterer i, at tegnestuen står for udformningen af den danske pavillon ved Verdensudstillingen i Osaka sammen med indretningsarkitekterne Jesper Tøger og Thorkild Ebert.

Tegnestuen rykker til Gotland, Skåne og Blekinge

Eduard Troelsgård får mange kontakter via nordiske fora. I Stockholm får han en god kontakt til arkitekt- og restaureringsekspert Hans Ponnert fra Rigsantikvaren, som bringer Eduard Troelsgård og Kurt Jacobsen til Gotland, hvor de skal være med til at oplære svenskerne i at opsætte varmeinstallationer. De to danske ingeniører er derfor med i et pilotprojekt i tre udvalgte kirker ud af 100 kirker på øen. Opgaven var at lære svenskerne, hvordan man projekterede nye varmeinstallationer i Danmark

Den gode relation fra projektet på Gotland fører senere til, at Kurt Jacobsen er med til at renovere varmeinstallationerne i over 30 kirker i Skåne og Blekinge i samarbejde med arkitekt Hans Ponnert.

Kurt Jacobsen har været med til at etablerer nye varmeanlæg i over 200 middelalderkirker i Danmark gennem årene.

Aldrig på kompromis – kvaliteten altid i højsædet

Firmaet er i 22 år personligt ejet af Eduard Troelsgård. Eduards hustru, Lis Troelsgård, står for regnskab og økonomi. Trods Lis’ mange frustrationer om, hvordan firmaets økonomi kan påvirke familien og børnene derhjemme, forbliver firmaet et enkeltmandsfirma med en række ansatte helt indtil 1982. Her omdannes det til aktieselskab for at sikre familien.

Hverken Arne Pedersen eller Kurt Jacobsen husker, at de som medarbejdere på noget tidspunkt bliver involveret i økonomien. For Eduard handlede det nemlig kun om én ting:

”Klimaet i kirkerne er ekstremt vigtigt, da det er afgørende for at bevare kulturarven. Senere kom vi tilbage for at undersøge, om kirkerne levede op til retningslinjerne. Jeg husker, at man i nogle enkelt kirker havde skruet for meget op for varmen, fordi organisten mente, det var bedre for orglet. Men her slog myndighederne hårdt ned og truede med at trække det tilskud på flere millioner svenske kroner Menighedsrådene havde modtaget, hvis de ikke makkede ret. Det var virkelig alvor: Kirkerne skulle passe på deres kulturarv.”

– Kurt Jacobsen

”Det var meget magtpåliggende for Eduard, at vi altid skulle levere det bedste – uanset sagens økonomi. Det var ikke noget med at gå på kompromis – hverken med tid eller kvalitet. Løsninger skulle altid være de bedste, fineste og helt rigtige. Vi var i de første mange år ikke involveret i sagsøkonomien.”

– Kurt Jacobsen

Stribevis af studieture til kirker, kloster og teglværk

Eduard Troelsgård tjener sine lommepenge som arbejdsdreng på byggepladser i Hvidovre, hvor familien bor. Det gavner ham senere i sin karriere, fortæller han i et interview i Kristeligt Dagblad i 2004, fordi han som ingeniør ikke bare kender boligbyggeri fra tegnebordet.

Senere tager han hele tegnestuen med på flere faglige studieture – bl.a. en større rundtur i Nordjylland til kirker og klostre. En af turene går også til Sønderjylland, hvor tegnestuen besøger et teglværk og ser på kunst.

Tegnestuen besøger et teglværk og ser på kunst.

”Det var helt klart Eduards fortjeneste, at vi kom så meget ud. Dengang sad mange bare på kontoret og tegnede, men Eduard mente, at vi skulle ud i virkeligheden og se det, vi tegnede. Jeg husker stadig, da jeg som ung ingeniør første gang blev sat til at føre tilsyn på Vangede Kirke med Johan Otto von Spreckelsen. Det var noget af en mundfuld for en ung forsagt ingeniør som mig.”

– Arne Pedersen

1990

Fra ung og håbefuld til medejer

Eduard har gode kontakter, og opgaverne kommer i en lind strøm. I I990 er virksomheden vokset til 12 medarbejdere. Svend Jakobsen, der er blevet ansat på tegnestuen i 1986, er lektor på Kunstakademiets Arkitektskole, historiker og forfatter til en række bøger om kirken udvikling op gennem Europa.

I takt med at virksomheden udvider tænker Eduard Troelsgård mere og mere på at sikre virksomheds fremtid. Han tilbyder Arne Pedersen og Kurt Jacobsen at blive optaget i ejerkredsen. De er ikke i tvivl, for virksomheden er i alle årene inde i en spændende udvikling:

Grundlaget for firmaet er det store kendskab til mange arkitekter, som Eduard har bygget op. I løbet af de næste fem år kommer Eduard mere og mere sporadisk i firmaet. Han løfter dog stadig en del kirkeopgaver, som siden bliver overtaget af Svend Jakobsen, som bliver partner, da Eduard går på pension i 1996.

”Nye sager kom væltende ind i en lind strøm. De var fuldstændig forskellige fra gang til gang. Det var virkelig spændende sager. Det var aldrig kedeligt arbejde. For når en opgave var færdig, kom der bare en ny spændende opgave. Og sådan blev det ved og ved – også efter Eduard var gået på pension.”

– Kurt Jacobsen

1992-2015

Studieture og Verdensudstilling – helt i Eduards ånd

Da Kurt Jacobsen og Arne Pedersen bliver partnere løfter de arven fra Eduard med traditionen for at tage på verdensudstilling og studieture. Studieturene er ikke bare teambuilding. Det er i høj grad også fagligt, relevante ture – helt i Eduards ånd.

Verdensudstillingerne i Sevilla 1992 og Hannover 2005

På selve Verdensudstillingen kan man se de nyeste tendenser inden for konstruktioner, installationer og klima tiltag – især i Sevilla i 1992 og senere i Hannover i 2005 er det tydeligt. Der bliver også brugt meget tid (eller mere) på at studere kulturarvsbygninger. I Sevilla og Cordoba kigger ingeniørerne på La Mesquita med sine ca. 800 søjler og Katedralen i Sevilla, som er en af verdens største med verdens største altertavle.

Verdensudstilling i Japan 2000

I 2000 er tegnestuen på verdensudstilling i Japan og her besøger de verdens største træbygning i Nara. Nara huser også en blokhusbygning fra 600-tallet. Desuden ser de skrinene, som i 1400 år er blevet genopbygget hvert tyvene år.

Studietur til Nordfrankrig i 2013

I 2013 besøgte tegnestuen Nordfrankrig. Det er her, at gotikken opstår, idet Normannerne opfinder ribbehvælvet, som bliver indbygget i romanske kirker, der ellers har haft fladt loft. De første ribbehvælvinger er fra omkring 1105 til 1135. Og det er normanniske bygninger som Sankt Etienne i Caen og katedralen i Durham, der er kandidater til at være de første kirker med ribbehvælv.

Ca. 1140-44 får Sankt Denis i Nordparis en ny koromgang, hvor abbed Suger beslutter, at hvælvribberne skal føres til gulvet. Og man indser at kræfterne ligger i ribberne. Derfor kan man fjerne væggene og erstatte dem med store glasmalerier. Dermed får man et af de store skift i arkitekturen fra en muret vægarkitektur til en muret skelet arkitektur. Og gotikken er undfanget. Selve fødslen af gotikken sker med Notre Dames i Paris, der planlægges efter disse principper fra starten af byggeriet, som påbegyndes 1163.

Milano 2015

En anden vigtig tur er verdensudstillingen i Milano 2015. Ikke så meget på grund af udstillingen, men fordi turen gjorde det muligt, at se de gamle cistercienserklostre i Lombardiet. Den almindelige byggesten er her tegl. Og det er herfra man fra omkring 1152-53 importerer lombardiske bygmestre til at lære danskerne at brænde teglsten og mure efter disse principper.

Det er vigtigt at forstå, at den danske arkitektur står i gæld til disse internationale strømninger, som kan spores tilbage til Rom, Grækenland og old Egypten, hvor grækerne og romerne har meget af deres viden og kundskaber fra.

Her ses tegnestuen foran den danske pavillon i Sevilla i 1992.

”Når der hvert 5 år var verdensudstilling, tog vi afsted med hele holdet. Når man har brugt en uge ude i verden, boet sammen, spist sammen og oplevet og set en masse, så havde vi et rigtig stærkt hold, når vi kom hjem, som kunne arbejde godt sammen de næste fem år.”

– Kurt Jacobsen

Historisk arkiv igennem 60 år

Frederiksberg Slot, Kronborg, Amalienborg, Brahetrolleborg, Frederiksborgmuseet, Christiansborg Slotskirke, Sankt Petri Kirke, Trekroner Søfort, Trinitatis Kirke, Gammel Dok, Udenrigsministeriet i Eigtveds Pakhus m.m. er blot nogle af de steder, Eduard og tegnestuens ingeniører har sat sit præg på med restaurering, modernisering eller nybyggeri. For ikke at tale om de mange hundrede kirker i hele Danmark og Sydsverige.

En af tegnestuens styrker er derfor også det enorme arkiv, som har været arkiveret i papkasser og i ringbind i over 60 år.

”Når for eksempel en kirke i Nordjylland skulle renoveres, så skete det tit, at Arkitekterne ringede og spurgte, om vi lå inde med tegninger og materiale, for meningsrådet kunne ikke finde noget. Jeg tror, at jeg har fået opkald 20-30 gange, hvor jeg har fundet tegninger og beregninger frem, vi tidligere har arbejdet med.”

– Kurt Jacobsen

Eduard Troelsgård på udstillingen Kirken i centrum i 1992.

”Lige nu (2020) er jeg i gang med Stegekirke og kan se, at Ove Madsen for 42 år siden projekterede det luftvarmeanlæg, som jeg nu er i gang med at renovere. Så vores arkiv er og har været en utrolig styrke i alle årene.”

– Kurt Jacobsen

2005-2020

En ny generation træder til

I 00’erne sker atter en udvidelse af ejerkredsen over en længere årrække for at sikre fremtiden i det rådgivende ingeniørfirma. I 2005 træder Lars Kurt Nielsen og Jeppe Steen Andersen ind i firmaet, og i 2018 optages Tom Hansen i ejerkredsen, da Arne Pedersen udtræder.

Allerede i 2011 træder Kurt Jacobsen ud, men fortsætter frem til 2020 i virksomheden. Året efter sit 50-års jubilæum siger han:

Professorkontor med arkiv i lange baner

Helt ind i 00’erne ligger kontoret på Christianshavn. Der kommer flere ansatte til, og tegnestuen bærer præg af mange års arbejde med de bevaringsværdige bygninger. Især fagligheden prikker til den nyankomne og unge ingeniør Tom Hansen, da han søger ansættelse på tegnestuen i 2009:

”Mine opgaver igennem alle årene har været lidt ligesom landskabet omkring mit sommerhus, hvor der er mange kæmpehøje som: Christiansborg Slotskirke, da den brændte – her var jeg i 5 år. Kronborg i 12 år og Roskilde Domkirke som fast VVS-ingeniør i mange, mange år. Så kom alle pakhusene på havnefronten i årevis. Vi startede med Eigtveds Pakhus som det første. Senere blev Gammel Dok med Statens Værksteder for Kunst og Håndværk og Dansk Arkitektur Center, Nordatlantens Brygge, mange ambassader osv. Sådan kunne jeg blive ved. Det har været utroligt spændende – hele vejen.”

– Kurt Jacobsen

Udvidelse af ejerkredsen, 25. august 2005. Bagerst fra venstre Arne Pedersen, Kurt Jacobsen, Svend Jakobsen. Forrest fra venstre: Lars Kurt Nielsen og Jeppe Steen Andersen.

”Det faglige stod ud af alle hylder. Der var byggesager i ringbind på hylder på væggene over alle skrivebordene. Der var byggesager i kasser på gulvet og på bordene. Folk sad så tæt, så for at få fat i sagsmapperne skulle man række ind over hinanden. Det lignede et professorkontor.”

– Tom Hansen

Fremtiden tegnes i Kødbyen

Tegnestuen ligger helt frem til 2018 på Overgaden Neden Vandet 49. Nye tider kræver dog nye og luftige rammer med mere plads. De nye partnere Lars Kurt Nielsen, Jeppe Steen Andersen og Tom Hansen vælger at flytte tegnestuen ud af de historiske lokaler på Christianshavn til større og lysere lokaler i Den Hvide Kødby på Vesterbro i København.

Christianshavn med brosten, bolværket og lyden af reb, som klaprer mod masten, skiftes nu ud med det nye, hippe Vesterbro, hvor Den Hvide Kødby er blevet hjemsted for kreative erhverv og spisesteder. De rå industribygninger er omdannet til fælles og åbne kontorlandskaber, hvor arkitekter og ingeniører på kryds og tværs af tegnestuer inspirerer hinanden og udveksler erfaring.

Adressen hedder nu Flæsketorvet 75. Det nye fællesskab huser både arkitekter og rådgivende ingeniører. Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S tiltrækker efter flytningen en række nye, yngre medarbejdere.

Menu