Marmorkirken
Foto top: Sandra Grunewald
Bygherre: Frederiks Kirkens Menighedsråd
Periode: 2020
Byggeopgavens art: Kuppellanterne og fløjstang
Arkitekt: Erik arkitekter
Ingeniør: Eduard Troelsgård (konstruktioner og VVS)
Bygherre:Frederiks Kirkens Menighedsråd
Restaurering: 1996-1999
Byggeopgavens art: Facaderestaurering og varmeforsyning i kirke
Arkitekt: Erik Møllers Tegnesture
Ingeniør: Eduard Troelsgård (konstruktioner og VVS)
En væsentlig og krævende rolle har været at lave beregninger i forbindelse forankring af et fritstående adgangsstillads til Marmorkirkens kuppel.
Frederiks kirken – eller Marmorkirken, som den ofte bliver kaldt i folkemunde – er et helt særlig vartegn for København og er et af byens store turistattraktioner. Fra grundstenen blev lagt til kirken og til den stod færdig i 1894 skulle der gå 145 år. Kirken er bygget af massivt marmor, og man skal helt tilbage til oldgræsk byggeri for at finde noget tilsvarende.
Grundstenen til kirken blev lagt i 1749, da Frederik V anlagde Frederiksstaden med Amalienborg. Kirkebyggeriet blev ledet af arkitekt for bydelen Niels Eigtved (1750-54). I 1756 blev byggeriet overdraget til nyklassicisten og franskmanden Henri Jardin. Det gik dog ikke som ventet, og da byggeriet blev for dyrt, valgte J.F Struense at stoppe det i 1770.
Kirken lå derefter som en halvfærdig ruin i 100 år, indtil finans- og industrimanden C.F. Tietgen købte ruinen i 1874 med det formål at fuldføre byggeriet. Ferdinand Meldahl (1874-1894) fuldførte byggeriet i en ændret skikkelse.
Restaurering af marmorkirkens kuppel
Særlig Marmorkirkens kuppel er et kendt pejlemærke i byen. Marmorkirkens kuppellanterne gennemgik sidst en restaurering i 1970’erne.
Denne gang er det kuppellanternen og det højeste punkt – den 10 meter høje fløjstang, som har en sol og et kors – der gennemgås, samt en række ornamenter. Der arbejdes bl.a. med materialer som marmor, kobber, massive jern og bladguld.
Stilladset – en udfordrende opgave
I medierne er skrevet adskillige historier om, at restaurering af Marmorkirkens kuppel er et af Danmarks mest utilgængelige byggepladser. Og det hører da også til sjældenhederne, at man er nødt til at skabe et 76 meter højt stillads i forbindelse med en restaurering.
Eduard Troelsgård har derfor haft en spændende opgave i at forankre stilladset til kuplens tømmerkonstruktion og eftervise, at det kunne klare det. Eduard Troelsgård har lavet en 3D-model af hele kuplen, så man kan se, hvordan stilladsets vægt bedst muligt kan placeres uden at ødelægge noget.
Det har også været nødvendigt at bygge et adgangsstillads på 56 meter, som består af en stilladskonstruktion med et højt slankt elevatortårn, der er forbundet til kuplens stillads med en bro. Øverst har man så bygget stilladset omkring den øverste del af kirkekuplen, som kaldes lanternen.
Hele stilladskonstruktionen er meget vindfølsomt og har derfor krævet, at der blev installeret en vejrstation med overvågning af vindstyrken 24/7.
Facaderensning og – restaurering
I 1999 gennemgik kirken en facaderensning og -restaurering, som blev forestået af Erik Møllers Tegnestue. Det blev besluttet at anvende nyudviklede facaderensningsmetoder til at afrense kirken udvendigt. Allerede da den var færdig i 1894, var der omfattende snavs på facaden, der da var over 100 år gammel. Der anvendtes i hovedsagen 3 afrensningssystemer, Vandspray, laserafrensning og en slags lavtryksvådsandblæsning.
Indvendigt i kirken har Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S desuden været med til at konvertere varmeforsyningen fra damp til fjernvarme samt etableret supplerende varme i sakristi og møderum.