Jærgerspris Slot

Eduard Troelsgård har i flere omgange været rådgivende ingeniører på Jægerspris Slot – dels hovedslottet og de omkringliggende bygninger. Seneste renovering af taget på nordvestfløjen og istandsættelse af rum på slottet.

Fra kongeslot til børnehjem

Jægerspris Slot kan dateres til Middelalderen, men fremstår i dag med et barokt udtryk. Det skyldes større ombygninger i 1590-1600 og i 1730-31.

Kong Frederik 7. erhvervede slottet på sin hustru Louise Danners fødselsdag den 21. april 1854. De oldenburgske konger havde tidligere anvendt slottet som jagtslot, men det blev nu omdannet til en privatbolig for Kong Frederik 7. og var siden bolig for enken Grevinde Danner.

Blot tre år efter Kong Frederik 7’s død i 1863 blev dele af slottet åbnet for publikum. Efter Grevinde Danners eget ønske blev der lavet en stiftelse, så slottet kunne være til ”gavn for fattige og efterladte piger”. I 1886 var Jægerspris Slot et af landets største børnehjem med 338 piger. I dag er slottet fortsat hjem for mange børn i en kortere eller længere periode.

Trappetårn på Abrahamstrup: 1999

Istandsættelse af trappetårnet på den middelalderlige del af slottet. Herunder bælteankrene, der fastholder tårnet til bygningen.

Fundering: 2000-2001

Understøbning af ydervægge og indervægge på hele sydfløjen, hele østfløjen og nordfløjen frem til Abrahamstrup.

Facadeistandsættelser: 2006-2009

Istandsættelse af hele slottets facader herunder revner og vinduesindfatninger.

Alhambrasalen: 2018-2020

Den rigt udsmykkede alhambrasal havde et loft, hvor de søm, der holdt loftpudsens rørvæv fast til forskallingsbrædderne, var rustet over. Der blev udviklet en ny fastgørelse med skiver og skruer af rustfast stål, som kunne monteres nedefra, og pudses væk så man ikke kan den nye fastgørelse.

Renovering af slottets tag

Fra 2018-2020 har Eduard Troelsgård været med til at istandsætte taget på slottets nordvestfløj, hvor der blev fundet rådskader i tagværket. Der blev lavet et omfattende arbejde og udskiftet tømmer, som var angrebet af råd samt udbedret en række andre problemer, som viste sig under restaureringen. Store dele af gesimserne måtte bl.a. mures om.

Alle samlingerne i tagetagen er udført som traditionelle tømmersamlinger uden at benytte beslag. Der blev lagt sortglaserede, håndstrøgne vingetegl på taget og i taget blev indsat støbejernsvinduer, som falder bedre ind i helheden end moderne vinduer.

Herudover har Eduard Troelsgård være med til at rette nogle rum op, som var nedslidte. I to rum i stueetagen, hvor der tidligere har været betongulve, er der lagt et bjælkelag.

Renovering og rekonstruktion af fredede bygninger

Eduard Troelsgård har undervejs rådgivet bygherre om de overvejelser, man bør gøre sig, når det gælder tidligere ombygninger af den fredede bygning:

”Da slottet har fungeret som børnehjem, er indretningen ændret en del gange. Ud fra et restaureringssynspunkt har det været en vigtig opgave at få ryddet op i ændringerne gennem tiden og føre det tilbage til den oprindelige byggestil, da der her var foretaget ændringer, man ikke ville foretage ved fredede bygninger i nutiden. Det handler for os om at bevare den dokumentation bygningen udgør for en given tids viden og kunnen. Den forståelse af ens verden, som man har haft i sin samtid, er udtrykt i den måde, man har lavet sin konstruktion på.”
– Jeppe Steen Andersen

Man ville bl.a. ikke støbe betongulve eller benytte gitterkonstruktion i tagværket. Derfor blev betongulvene brudt op og gitterkonstruktion, som ikke hører hjemme i et tagværk på den pågældende tid er fjernet. Tagkonstruktionen er i stedet tilbageført til, hvordan den kunne have været på den pågældende tid med byggeteknikker fra samtiden.

Eduard Troelsgård har også være med som rådgivende ingeniør bag restaurering af bolig og erhverv for Frederik VII’s Stiftelse i 2000.