Jacob Gade Kollegiet
I tæt samarbejde med Kulturstyrelsen er bygningen blevet hovedrestaureret, hvilket har krævet en meget grundig opmåling og registrering.
Jacob Gades Kollegium, som ligger i Kronprinsessegade 44 er fredet. Bygningen er opført i 1804, som en af følgende af Københavns brand i 1795 og er en af Københavns smukke klassicistiske bygninger tæt på Kongens have. Ejendommen har 21 lejligheder med originalt interiør.
Fonden Jacob Gades Legat erhvervede bygningen i 1972 og etablerede Jacob Gades Kollegiet. Beboerne er studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Siden de ’almindelige’ lejere flyttede ud i 2009 har fonden ønsket at forbedre indretningen og faciliteterne, så de var optimale for musikstuderende.
Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S har været rådgiver på ombygning, restaurering og istandsættelse af de 20 lejligheder for 60 musikstuderende.
Arbejdet har bl.a. omfattet en gennemgribende renovering af konstruktioner, komplet nye installationer, stabilisering af konstruktioner, modernisering og ombygning med nye køkkener og baderum.
Restaureringen viste sig at være vanskelige, da der tidligere havde være udført nogle uhensigtsmæssige løsninger, hvor bærende konstruktioner var fjernet. Hertil blev der fundet skimmelsvamp.