Frederiksborg slot

Restaurering, modernisering og ombygning af slot, slotskirke og barokhave siden 1994

Oversigt over sager

  • 1992 Første sag på slottet: Kongefløjen, moderne samling.
  • 1994-1997 Barokhaven: Restaurering af park og mindesmærke: Genetablering af kaskadeanlæg i barokhaven
  • 1996 Slotskirken: Varme
  • 1999 Restaureringer på slottet: Prinsessefløjen, handicapelevator og toiletter
  • 2002 Kirkefløjen, trappetårnets klokkespil og vindfløj
  • 2004-2020 Restaureringer af broer og forsyningsforhold: S-broen, slotsbroen, møntporten og gangbro
  • 2009-2020 Renovering og ændrede anvendelser: Vognporten, Fadeburene, Husarstalden, Tværstalden, østre hjelmbygning, Kancellihuset, Slotherrens hus, Rendelæggerhuset
  • 2013 Kongefløjen, moderne samling, nye udstillingsvægge
  • 2019-2020 Fangetårnet: Facader og tagkonstruktion
Frederiksborg slot, spir, haven
Frederiksborgslots murværk, før
Frederiksborgslots murværk, efter

Frederiksborg Slot er et helt særligt slot for Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S, som har haft sin gang på slottet og i langt de fleste bygninger, som hører til anlægget, siden 1992.

Renæssanceslottet i Nordsjælland

Frederiksborg Slot ligger i Hillerød i Nordsjælland. Første del blev bygget i 1560 af Kong Frederik 2. Hans søn Christian 4. rev dog det meste af slottet ned og byggede et nyt fra 1600-1625, som er opført i hollandsk renæssancestil.

Der blev i høj grad anvendt genbrugsmaterialer, dels fra det nedrevne slot, dels fra Esrum kloster, der blev nedrevet efter reformationen. Det er grunden til, at slottet er opført hovedsageligt af munkesten og ikke af ”hollandske mopper” som fx Trinitatis kirke, der også er bygget af Christian 4.

Fra 1671 til 1840 blev danske konger kronet i Frederiksborg Slotskirke. Slottet blev genopført i 1859 efter en brand.

Eduard Troelsgård har arbejdet på slottet og langt de fleste bygninger på det store anlæg herunder: Kongefløjen, Prinsessefløjen, Kirkefløjen, Vognporten, Fadeburslængen, Tværstalden, Husarstalden, Sprøjtehuset, Slotherrens Hus, Rendelæggerhuset, Kancellihuset, Fangetårnet, Audienshuset, Østre og Vestre tårn, S-brogen og Slotsbroen.

Overvejelser under restaurering

I forbindelse med næsten alle restaureringsarbejder på Frederiksborg Slot ligger der mange overvejelser og hensyn, som skal tages både før og undervejs i processen.

”Historien ligger i alle murstenene (i materien). Vores vigtigste opgave er derfor at revurdere alle projekter løbende. Vi skal ikke hærge eller fjerne sporene fra fortiden.”
– Jeppe Steen Andersen

Kongefløjen

Kongefløjen er den første større sag, som firmaet gennemførte på slottet. Det handlede om at øge etagebjælkelagets bæreevne i øverste etage, samt renovering og supplering af varmeinstallationen for at kunne huse moderne samling. Det vil sige billedkunst fra det 20 og 21 århundrede.

Prinsessefløjen

I prinsessefløjen blev der indbygget en handicapelevator og indvendig spindeltrappe, som betjener alle etager og går ned i kælderetagen, hvor der blev indrettet handicap toilet.

Kirkefløjen

I kirkefløjen er der udført gulvvarme som supplering af den øvrige varme. Spiret på kirkefløjens trappetårn, der også er klokketårn, blev gennemgået, der blev udført en ny klokkestol til klokkespillet på 48 klokke.

Klokkespillet blev desuden stemt, og der blev støbt enkelte nye klokker, hvor de gamle ikke kunne stemmes. Også vindfløjen blev istandsat.

Vognporten

Vognporten er en bindingsværksbygning. Den er meget skæv på grund af sætninger i fundamentet og en bortrådnet bundrem. Tagværket og bindingsværket blev istandsat. Der er overalt anvendt de bedste tømrertraditioner til dette.

Der er udført undertag af brædder og pap i stedet for understrygning af tegltaget. Dette er lidt kompliceret, når bygningen er skæv. Taget skal helst følge bygningens skævheder, ellers ser det forkert ud. Firmaet har udviklet metoder til at styre sådan en geometrisk udfordring.

Fadeburslængen – Blændværk et skjult bindingsværk

Sammen med vognporten blev fadeburslængen ligeledes istandsat. Denne bygning er blevet ombygget en del. Der er en facade mod haven, som er fra Christian 4’s tid og er opmuret med hollandske mopper.

Facaden mod gaden er oprindeligt en bindingsværksfacade, der er skalmuret med munkesten. Det er det, man kalder for blændværk. Bindingsværket var stærkt nedbrudt, men blev restaureret således, at gadefacaden stadig er blændværk. Der er udført undertag af brædder og pap i stedet for understrygning af tegltaget. Dette tag var næsten lige og er derfor rettet op. Det er nemlig meget lettere at udføre end et skævt tag.

Tværstalden, Husarstalden, Sprøjtehuset

Der er udført en omfattende fundamentforstærkning af tværstalden.

Husarstaldens tagværk var stærk nedbrudt af råd og svamp og er istandsat. En uheldig konstruktion over konservatorværkstedet blev fjernet, så det gamle tagbjælkelag kunne genetableres. I den forbindelse blev der udført et nyt og mere diskret ateliervindue i taget.

På sprøjtehuset blev der udført en tagistandsættelse.

Slotsherrens Hus

Vi har medvirket ved istandsættelse slotsherrens hus vestfacade herunder murankre. I denne forbindelse viste det sig at mange af de bjælkeender, som murankrene er fastgjort i, var nedbrudte af råd og svamp. Der blev derfor påbladet nye bjælkeender efter traditionelle tømrerprincipper.

Rendelæggerhuset

Samtidig med istandsættelse af slotsherrens hus blev rendelæggerhuset også istandsat.

Det er et lille hus, som ligger forenden af barokhaven ved røde port. Oprindeligt er det et hus, der er bygget til fontænemesterens rendelæggersvend. Hans opgave var at forstå løbende istandsættelser på barokhavens springvand vandrender.

Huset var oprindeligt mindre end nu, idet det er udvidet symmetrisk mod nord og syd. Der var oprindeligt en indgangsdør ud mod vejen, som senere var sløjfet. Husets indretning var skæmmet af, at indvendige vægge var fjernet og gav nogle uklare amøbeformede rum. Bygningen havde rødt bindingsværk, hvide tavl og tegltag. Bindingsværk og tagkonstruktion blev istandsat efter omfattende råd og svampe nedbrydninger. Igen med traditionelle tømrer metoder.

Facaderne blev kalket helt hvide også bindingsværket. Det kalder man over stok og sten. Desuden blev der udført stråtag, som der oprindeligt havde været. Døren mod gaden blev genetableret og de oprindelige bryggersvægge på hver side af gadedøren blev genskabt. Således fik huset sin oprindelige logiske indre struktur genskabt. Huset er dermed blevet mere brugbart.

Kancellihuset

Kancellihuset har gennemgået en omfattende restaurering af etagedæk, tag og facader.

Tagværket er fra Christian 4’s tid modsat slotte, som brændte i 1850-erne. Facaderne er munkestensfacader med de karakteristiske sandstensbånd, vinduesindfatninger og gesimser.

Tagværket er istandsat efter omfattende nedbrydninger af råd og svamp. Desuden var der i 1960’erne udført ringe og utilstrækkelige reparationer af tagkonstruktionen. Ved de nye reparationer er der anvendt traditionelle tømrersamlinger overalt. Det er udformet på en sådan måde, at hvis man skal reparere tagfode igen om fx 200 år, er det nemt igen at udskifte bjælkeender og spærender. Taget har fået fast undertag i stedet for understrygning.

I forbindelse med facadeistandsættelsen er murankre istandsat ved at udtage de gamle, istandsætte dem smedemæssigt og malermæssigt på værksted, hvor efter de er genmonteret på etagebjælkerne. Flere af etagebjælkerne måtte, som på slotsherrens hus, påblades ny bjælkeender.

I dag er der i hovedsagen fladt loft i alle rum i bygningen. Men på Christian 4’s tid var der synlige bjælker i rummene. Disse bjælker var pudsede med lermørtel og kalket. Det er en tradition, som næsten er gået tabt.

Der var et enkelt rum, hvor dette var opretholdt. Det blev tidligt besluttet, at dette skulle også fremover skulle opretholdes. I rummet var bjælkeenderne ud modfacaden nedbrudt af råd og svamp. Der blev her udført en særlig kort påbladning af bjælkeenderne, så der ikke skulle fjernes mere end allerhøjst nødvendigt af bjælkepudsen. Den nye bjælkeende blev herefter monteret med flækkede pilevidjer, pudset med lermørtel og kalket.

S-broen og Slotsbroen

S-broen forbinder forreste slotsholm med mellemste slotsholm. Set oppefra slår den et sving, heraf navnet. Det er en bro, som består af murede tøndehvælv, der understøttes ned i voldgraven af kampestensfundamenter.

I broen ligger der igennem årene nedlagt en del installationer herunder vandledninger og el. Disse installationer var hugget ned igennem et mørtellag, som egentligt var broens membran. Denne var derfor ødelagt, og det gav anledning til store gennemsivninger af regnvand, der igen betød at tøndehvælvene var for våde og havde omfattende frostsprængninger.

Store dele af tøndehvælvene blev ommuret, der blev udført en ny mørtelmembran, hvorpå der blev udført en moderne bromembran. Installationer blev gennedlagt, men således at de alle lå ovenpå på bromembranen. Herefter bels brostensbelægning genetableret, det kan således ikke ses at der er en moderne membran nedenunder.

Slotsbroen havde samme problemer som S-broen. Her blev alle tøndehvælv ommuret og broens sandstensbeklædning blev fornyet. Der var en speciel udfordring med, at brandbiler skulle have adgang til slottet, selvom der i en lang periode ikke var nogen bro. Der blev udviklet en løsning, hvor der i løbet af få minutter kunne etableres en bro med provisoriske brofag af stålbjælker og limtræ, der hurtigt kunne hejses i position.

Menu