Christiansborg slotskirke

Rekonstruktion efter brand i 1992

Bygherre: Boligministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen
Restaurering: 1992-1996
Arkitekt: Erik Møllers Tegnesture
Ingeniør: Eduard Troelsgård (konstruktioner og VVS)

Christiansborg slotskirke

Tegnestuen er hædret med den fornemme Europa Nostra-prisen for restaurering af Christiansborg Slotskirke.

Eduard Troelsgård har været rådgivende ingeniør på genopbygningen og restaureringen af Christiansborg Slotskirke efter en omfattende brand i 1992.

Christiansborg Slotskirke ligger på Slotsholmen i København. Kirken hører til Christiansborg Slot og står til rådighed for Kongehuset.

Den oprindelige slotskirke blev bygget i 1738-1742, men gik til ved en brand i 1794. Kirken blev opført igen i 1813-1826 i klassicistisk stil. Slotskirken undgik ødelæggelser ved en brand i 1884.

Under pinsekarnevallet i juni 1992 satte en vildfarende raket ild i taget på Christiansborg Slotskirke. Hele tagværket brændte, og kuplen faldt ned i kirken og smadrede store dele af inventaret.

Erik Møllers Tegnestue ved kgl. bygningsingeniør Jens Fredslund fik til opgave at genopføre slotskirken, som den så ud før branden. Eduard Troelsgård har været rådgivende ingeniører på projektet.

Opgaven viste sig at være særdeles vanskelig, da der ikke var bevaret konstruktionstegninger af kuplen og tagkonstruktionen. Man måtte i stedet lave en bygningsarkæologisk undersøgelse af brandtomten og deraf få et indblik i, hvordan tagværk og kuppel havde set ud før branden.

Kuplens rekonstruktion

Kuplens konstruktion består af 64 spærfag, som er samlet med trænagler, boltebeslag og smedesøm. Disse hviler på en tømmerstol, som er forankret i tambourvæggen, kuplens udvendige synlige, runde cylinder.

Foroven er alle spærfag samlet i lanterneringen, en tromle opbygget af træ (3 meter i diameter og 1,5 meter høj). Tromlen er indvendigt beklædt med stukdetaljer og bærer selve lanternen (30 meter over kirkens gulv).

Udtørring af murværk og restaurering af facader

Ved brandslukningen skete der en voldsom nedsivning af vand i de kraftige murmassiver og hvælvkonstruktionerne gav derfor store problemer. Lofternes stukdetaljer havde løsnet sig, og det var nødvendigt at lave en forankring af tusindvis af udsmykningsdele ved iboring af rustfri stålskruer.

Man frygtede også store skader på kirkerummets marmorpuds, når saltvandet fra kanalen, som blev brugt til brandslukningen, fordampede. Der blev derfor foretaget en omfattende udtørringsproces, hvor man trak fugten ud af murmassiverne, væk fra marmorpudsen.

For at forcere udtørringen af murværket, afhuggede man den udvendige, tætte og derfor skadelige, cementholdige puds.

Mange af facadens dekorative sandstenselementer samt bygningens hovedgesims blev ved samme lejlighed restaureret eller udskiftet. Omkring hvert vindue ligger 10-12 løbende meter sandstensindfatninger.

Originale bygningsdele bevaret

I forbindelse med kobberdækning af taget og renovering af vinduerne byggede man værksteder på byggepladsen.

Vinduerne blev udtaget med karm og rammer. Beslag og vinduesglas blev fjernes efter nøje registrering. Det originale glas og beslag blev siden sat ind på deres oprindelig plads efter restaurering. Det har således været muligt at beholde mange af kirkens originale bygningsdele på stedet.

Originale bygningsdele bevaret

I forbindelse med kobberdækning af taget og renovering af vinduerne byggede man værksteder på byggepladsen.

Vinduerne blev udtaget med karm og rammer. Beslag og vinduesglas blev fjernes efter nøje registrering. Det originale glas og beslag blev siden sat ind på deres oprindelig plads efter restaurering. Det har således været muligt at beholde mange af kirkens originale bygningsdele på stedet.

Genskabelse af interiør

Slotskirkens gulv af norsk marmor var sunket kraftigt på midten på grund af svigtende fundering. De store vandmængder fra slukningen og vægten af den nedstyrtede kuppel havde forværret situationen. Straks efter oprydningen blev gulvet derfor registreret og taget op.

I lagene under gulvet dukkede søjleskafterne fra barokkirkens krypthvælv frem. Efter fjernelse af fyldlagene etablerede man en udstøbning oven på de gamle søjlefundamenter, så marmorgulvet kunne hvile på et solidt underlag.

Den indvendige kuppel er udsmykket med kassetter, som er opbygget som en forskallingskonstruktion mellem kuppelspærene. Hele forskallingskonstruktionen er påsømmet tætsiddende, flækkede pilevidjer, der danner en perfekt vedhæftning for den kalkmørtel, kassetterne er opbygget af. Teknikken blev også anvendt ved den oprindelige konstruktion.

Teknikken bag stukmarmor genfødt

Særligt restaurering og genskabelse af de indvendige overflader af stukmarmor voldte vanskeligheder. Pudsen var skadet af røg og vand og kunne ikke restaureres.

Da teknikken, som oprindeligt var udviklet i barokken, ikke længere var kendt herhjemme, måtte man hente den tysk specialist på området, Manfred Siller, til Danmark, som kunne lære et hold af danske stukkatører den gamle teknik.

Resultatet var imponerende. Pilastre, søjler og vægge er helt uden fuger eller samlinger i op til 11 meters højde.

Inventar i kirken genskabt

Inventaret blev også kraftigt beskadiget af den nedstyrtende kuppel. Under branden lykkedes det dog at fjerne ni bænke fra kirken. Sammen med en del bevarede fragmenter har det dannet grundlag for genskabelse af bænkerækkerne.

Christiansborg Slotskirke fremstår efter restaureringen på ny i den form den havde efter C.F. Hansens genopførelse af kirken i 1826.

Slotskirken blev genindviet den 15. januar 1997 i anledning af Dronning Margrethes 25 års jubilæum.