Tom Hansen

Partner, direktør, ingeniør vvs og ventilation
Diplomingeniør

Tom Hansen, Eduard Troelsgård

Med installationerne er der ikke de samme bindinger ned i det eksisterende. Det interessante er at få specialdesignede løsninger og design, så de ikke skæmmer. Det handler i virkeligheden om diskretion.

Høje standarder til indeklima, æstetik og funktionalitet

Tom Hansen har siden 2005 arbejdet med nybyggeri og renoveringer, og siden 2010 arbejdet med kirker, historiske og fredede ejendomme. Tom har gennemført en hel række af store opgaver inden for kulturarven. Han er i dag Eduard Troelsgårds ledende kapacitet inden for projektering af kloak-, afløb-, varme-, vand-, sanitet- og ventilationsinstallationer.

Tom har bred erfaring med bygningsfysiske, bygningstekniske og klimatiske forhold i historiske og fredede ejendomme.

Med stor erfaring fra byggesager med høje krav til indeklima, æstetik og funktionalitet har han et indgående kendskab til installationers muligheder og udfordringer i ejendomme, hvor nyt skal møde eksisterende.

Når kulturarv og moderne krav går hånd i hånd

Tom er vant til at omsætte sit brede teoretiske grundlag til solide og håndværksmæssige korrekte løsninger, som dels tilgodeser moderne krav og behov, og dels respekterer og indgår i den kulturarv, der arbejdes med.

Gennem sit virke som ansvarlig for installationerne igennem hele byggeprocessen samt en tæt kontakt til kunderne, er Tom vant til også at inddrage brugerne og tilgodese løsninger i overensstemmelse med kundens drift og behov.

Tom har siden 2015 været timelærer på DTU, og har desuden afholdt flere indlæg ved forskellige fagseminarer.

Sikkerhedsgodkendt hos flere styrelser

Tom er blevet sikkerhedsgodkendt ved Bygningsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, samt Forsvarets Ejendomsstyrelse.