Andreas Damkjær
Ingeniør konstruktioner
Jeg brænder for arbejdet med bevaringsværdige bygninger og til de løsninger, som udformes på baggrund af de eksisterende bindinger. Ligeledes er det spændende at kunne være med til at skabe det, der på sigt kan blive den fremtidige kulturarv.
Andreas Damkjær har speciale i projektering og tilsyn af bærende konstruktioner ved både renovering og nybyggeri.
Han har erfaringer med bygningsundersøgelser og projektledelse ved transformation/ombygning af fredede, bevaringsværdige og historiske bygninger. Derudover har han særlig erfaring med vurdering af eksisterende betonkonstruktioners bæreevne.
Ved projekter bidrager han med sin brede byggetekniske viden og erfaring, hvor der er krav til æstetik, holdbarhed og funktion, blandt andet gennem sin tidligere uddannelse som tømrer.
Andreas har stor erfaring med FEM-modellering af større og mere komplicerede trækonstruktioner på ikoniske bygværker, såsom kuplen på Marmorkirken og spirkonstruktionen på Fangetårnet ved Frederiksborg Slot.
Andreas er uddannet arbejdsmiljøkoordinator.
Andreas er sikkerhedsgodkendt hos SLKS (Slots-og Kulturstyrelsen), Bygningsstyrelsen og Forsvarets Ejendomsstyrelse.